Det mest utrolige er stadig at de kan rumme os alle! De ved hvornår de skal presse os til liiige at kunne lidt mere og de ved hvornår der måske bare er brug for en snak eller ros for at have gået op og ned af gangen to gange i træk - ja ja det er sket to gange idag!!:-)
Nogle gange ligger man jo på stue med nogle man svinger godt med og man følger med i hinandens mål for dagen og føler med hinanden når tingene ikke går som det skal. Andre gange ligger man så på stue med dem man godt kunne undvære!! Dem der snorker hele natten, hoster og lyder som om de skal kaste op hele tiden - så man selv er ved at brække sig!! Og så de sure som ingen ting kan eller vil og kun er sur på alt og alle! Som hende jeg lå med forleden, som fortalte sin datter at hun ikke gik nogle steder med sit kateter - det fik de hende ikke til.. Hun kunne ikke/ ville ingenting selv. De pressede hende lidt til nogle ting - hun var gennemskuet!! Og da hun fik muligheden for at komme hjem med sit kateter på weekend - kunne hun alt selv og hun skulle ihvertfald ikke have nogle af de der hjemmesygeplejersker!!;-)
Så er der lægerne.. Der er de læger som jo har en stor uddannelse og ved utroligt meget om deres fag - men når det så kommer til at de lige skal have kørt min seng op for, at få en bedre arbejdsstilling aner de ikke hvordan kontrollen til sengen virker og de får trykket på alt muligt andet end det de skal!!
Så er der deres udenlandske læge som jo kan være svær at forstå og derfor bruger de kun få ord på dansk! Som den tyske læge der har skannet min nyre de første par dage.. Han kommer med din store maskine og skal finde plads til den og ikke mindst et strømstik. Når han så endelig har strøm, har han vendt den forkert så han ikke kan nå over til mig!! Så prøver vi igen.. Og endelig lykkes det.. Og det eneste han siger er "forsigtig" når han skanner nyren! Nå ja så har han noget med servietter... Han hiver en kæmpe bunke af og ligger på min dyne og så bruger han en til sine notater og en til at tørre min mave af med!! Resten ligger så der i en stak på maven og flyder;-)
Så er der den mandlige fysioterapeut, som ved at man skal presses for at komme ud af sengen og som må rumme at jeg brød helt sammen første gang i smerter og måtte hænge op ad ham grædende og som bare siger det er helt i orden så fik han også lige en dans med mig!!
Jeg har kun stor ros til afdelingen og alle de søde mennesker, selvfølgelig er der sikkert også nogle hvor kemien ikke ville passe, men dem har jeg heldigvis ikke haft denne gang. De prøver så vidt muligt, at vi får de samme sygeplejersker hvis de er på arbejde og det er jo rart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det ville være skønt med en kommentar:-)