Vær sød at ligge en kommentar - hvad var det der gjorde i kiggede forbi??

Viser opslag med etiketten Loppeting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Loppeting. Vis alle opslag

torsdag den 14. november 2013

Loppefund

Så blev der lige købt lidt på loppemarked. Denne gang blev det til et fint gammelt sybord. Bordet indeholder stadig maskine og brugsvejledning.
Planen med bordet er, at maskinen skal tages ud og da bordpladen er i ret dårlig stand skal den nok males. Resten skal bevares i teak.
Bordet skal blive til sønnens skrivebord!

Derudover fandt jeg også et gammelt køkkenskab. Det skal lige males op med hvidt igen. Og så skal det bruges til mit garn og stof osv.

Det bedste ved købet er, at jeg kun gav 150 kr!! 


lørdag den 21. september 2013

Blandede FOTO





Lige lidt billeder fra den sidste tid.

# Har fået skrællet en masse æbler til, at putte i fryseren, så der er til æbleflæsk og gammeldags æblekage til vinteren.

# Himmelen er så efterårssmuk.

# Det sidste nye storskraldsfund - en helt utrolig fantastisk stor "kugleramme" med 10 tabellen. Perfekt når sønnen nu er igang med, at øve sig på det.

# Sønnen fik bygget sit LEGO hus færdig (det første af de 3 modeller, som man kan bygge af klodserne). Så nu kan LEGO manden nyde ilden i pejsen her i den kølige efterårstid.




tirsdag den 6. august 2013

Gamle indianer figurer

Idag fik Frederik sat en lille brøkdel af de mange indianer op på bordet, som vi har!
Man kan bruge lang tid på at samle dem, finde de bedste og det sjoveste tilbehør.
Det hele købte vi for en del år siden på et loppemarked til ingen penge.
Det sjoveste er nu at stille det hele op:-)



søndag den 28. juli 2013

Debut som "loppesælger"

Idag har vi prøvet at sidde på den anden side og være dem der ville sælge!!
Vi har et utal af gange købt ting på loppemarkeder og nu havde vi efterhånden så mange ting, som vi ikke brugte mere, samt nogle ting fra vores forældre - så nu skulle vi se om vi kunne få solgt noget af det.
Vi valgte Odense havn, hvor man bare kan komme om morgenen kl 8 og få en plads hvis man har lyst. Det koster 100 kr og man skal have borde og lignende med.
Kl 15 slutter det igen.
Vi havde forberedt os så godt som muligt hjemmefra og gjort os overvejelser i forhold til priser og om hvor meget vi ville slæbe med hjem igen.
Nogle ting ville vi bare af med, andre viste vi, at vi altid kunne sælge andre steder.
Alt i alt gik det over forventning og vi er meget tilfredse. Vi har selvfølgelig noget med hjem igen, men så er der måske til en lille tur igen, hvis vi får lyst:-)

Vi blev lige ramt af en ordentlig regnbyge i starten og så begyndte det at blæse...samtidig med det var meget lummer varmt, så man skal huske at have noget med til alt slags vejr!

Billeder fik jeg først taget da vi var kommet godt igang og da havde vi allerede solgt en del.



tirsdag den 23. juli 2013

Gammel gymnastik bænk

For snart lang tid siden nåede vi at redde en gammel gymnastik bænk fra vores søns skole. Faktisk var det så tæt på, at pedellen stod med motorsaven hævet over den og skulle til at skære den i stykker!!!
Han var bare glad for at komme af med den og vi var glade for at redde den.


Har kun et gammelt billede af den. Her kan man ikke rigtig se hvor rusten benene var og hvor revnet træet var!!

Nu har vi endelig fået tid til at bringe den tilbage til live, dog ikke som gymnastik bænk, men som hvile bænk :-)
Stellet er slebet let og er blevet malet sort igen.

Brædderne kunne desværre ikke reddes, så der måtte nye til.
Købte dem hos Odense trælast - og se lige nogle fine haller de havde deres træ i!

Efter en del sliben og pudsen og noget olie har vi nu nærmest en hel ny bænk - som jeg dog nu mener trænger til lidt patina!! Men mon ikke vind og vejr hurtig kan give den det?!








søndag den 21. juli 2013

Loppemarked på Odense havn

Idag ville vi prøve, at kigge forbi Odense havn hvor der hver søndag om sommeren er loppemarked.
Det var rigtig godt og der var mange fine boder med ting til rimelige penge!
Jeg købte 2 ting og gav 40 kr for det hele  - det må igen siges at være en rigtig god pris og denne gang var det mest til mig:-)





lørdag den 20. juli 2013

Gammelt stålskab




Idag ville vi ud og plukke jordbær, men fandt ikke lige et sted hvor vi kunne det, i stedet kom vi til, at køre forbi et sted hvor der var flyttesalg!!
Det var en villa og det var ældre mennesker der skulle flytte i noget mindre - ups vi kom lige til at fylde bilen med ting i stedet for jordbær!!
Vi købte noget jeg har drømt om længe, nemlig et gammelt stålskab! Det er godt nok lidt brugt og med lidt rust i bunden, men det gør ikke så meget for det skal stå i mandens værksted. Vi købte også to store væg hylder til søm og skruer og større ting samt en rigtig god boremaskine og 2 bukkeben. Vi gav 700 kr for det hele - det var vist aldrig gået i Kbh!!!
Ja det var jo til manden det hele kan jeg jo nu godt se, men jeg er bare så glad for at der nu er så fine skabe på værkstedet:-)
Det greb om sig da vi kom hjem. For at få plads til det hele skulle der lige ryddes gevaldigt op og sorteres.. Men det er ved at blive rigtig godt - ihvertfald meget bedre end før og nu med et meget pænt skab.


Imorgen kan vi så fylde bilen igen og køre en masse på lossepladsen! ( det er dog ikke det der er på billedet, det er ting vi har slæbt ud for at komme til indenfor. Sad lige og tog et hvil i heden)