Vær sød at ligge en kommentar - hvad var det der gjorde i kiggede forbi??

torsdag den 5. december 2013

Runde æbleskiver


Fidusen til runde æbleskiver er som følgende:

1) fyld godt med dej i hullet
2) bag dem til de er klar til at vende
3) vend æbleskiverne halvt - så den står lodret
4) fyld dej op til kanten (brug evt lille kop eller lille dl mål)
5) bag til æbleskiverne er klar til at vende
6) vend æbleskiverne
7) resultat - flotte runde æbleskiver:-)

Tip: jeg bruger en gammel strikkepind til at vende med!



torsdag den 14. november 2013

Strikkede sokker og hæklede jordbær og chokolade

Der er blevet strikket små sokker til en lille ny verdensborger og et lækkert tæppe (tæppet fik jeg ikke taget et billedet inden det blev afleveret)

Kurven med hæklede jordbær og hæklede chokoladekiks var til storebroren. 
(Opskrifter kan findes på nettet!)
Kurven er fra nogle hvidløg jeg engang købte. Den har en god størrelse og er med til at give et fint finish til gaven.

Loppefund

Så blev der lige købt lidt på loppemarked. Denne gang blev det til et fint gammelt sybord. Bordet indeholder stadig maskine og brugsvejledning.
Planen med bordet er, at maskinen skal tages ud og da bordpladen er i ret dårlig stand skal den nok males. Resten skal bevares i teak.
Bordet skal blive til sønnens skrivebord!

Derudover fandt jeg også et gammelt køkkenskab. Det skal lige males op med hvidt igen. Og så skal det bruges til mit garn og stof osv.

Det bedste ved købet er, at jeg kun gav 150 kr!! 


Hortensia krans

I haven er hortensia buskene gået i efterårs/vinterfarver! Det skønne ved hortensia er, at de er smukke mere eller mindre hele året.
Men de er også smukke i vaser indenfor eller lavet til den skønneste krans til hoveddøren!
Den er meget enkel at lave.
Jeg har brugt en lille halmkrans og noget bindetråd og hortensiahovederne, som jeg har delt en enkel eller to gange - alt efter hvor store hovederne er.
Og så kan man bare nyde kransen hver gang man kommer og går:-)


fredag den 18. oktober 2013

Ud i det blå!


I dag tog vi en lille tur til Flensborg. Vi valgte at tage Als færgen - bøjden-fynshav.
En rigtig hyggelig måde at komme frem på og slippe for mange kilometer motorvej.
Vejret var smukt idag og blå var den gennemgående farve.











søndag den 6. oktober 2013

Langesø

Endnu engang kommer der lidt billeder fra et skønt sted. Denne gang fra langesø, som har den skønneste natur. Hvis man vælger, at gå hele vejen rundt om søen kommer man igennem skov, forbi kapellet med den smukkeste udsigt over søen, skønne stier langs søen med udsigt til langesø gods. 

Der er også en golfbane, mountainbike stier, ridestier, lidt naturlegeplads ved søen, der er salg af æbler lige nu og til jul er der salg af juletræer!















lørdag den 28. september 2013

Odense zoo

Et lille indlæg med billeder fra vores tur til Odense zoo idag. 
Billederne viser dog ikke så mange dyr, da jeg synes det er mange af zoo's fine detaljer jeg vil vise i stedet!