Bekymringer

Så er der ikke mange dage tilbage og jeg er virkelig nervøs! Er det, det rigtige vi er igang med?? Er det, det rigtige, at lade min far give sin ene nyre væk? Er det, det rigtige at blive opereret - når nu dialysen har fungeret ok for mig? Jeg kunne måske have mange gode år som dialysepatient! Ved godt dialyse jo ikke er optimalt - men jeg ved jo hvad jeg har og ikke hvad jeg får!!!!

Har fået at vide at jeg får det rigtig skidt efter operationen - så skidt at jeg vil kunne fortryde at det hele!! Heller ikke så rart at tænke på - men det er jo noget med at det skal blive skidt før det kan blive godt!! Og hvis det først bliver rigtig skidt må det jo ende med at blive rigtig godt ik??

Lægerne siger, at det kan blive næsten som i gamle dage!! Men det er jo 2,5 år siden jeg sidst havde det godt!!  Det er jeg faktisk ved at have glemt! Hvordan var det, at have et arbejde, være mor, klare alt det huslige, være kæreste (nu kone), veninde, at kunne klare flere ting på en gang, at planlægge fremad, ikke hele tiden skulle bekymre sig om økonomien, falde i søvn på sofaen om aftenen fordi man var træt- på den gode brugte måde osv osv osv??

Har vi forberedt vores søn ordentlig på det der nu skal ske?? Og kan man forberede ham på noget, som vi egentlig slet ikke selv har styr på??

Alt det praktiske er der ved at være styr på.. Gjort rent, vasket tøj, ordnet have, der er købt alle de små ting som manden nok ikke lige tænker på:-), sengetøjet er skiftet osv osv!! Ja alt det jeg er god til og alt det jeg har kunnet have styr på er gjort - for så er der da styr på noget!!

Nu er der nok ikke andet, at gøre end at vente og tro på at dem der skal have styr på det har det.. 

Og om ikke så længe er jeg igang med, at leve livet igen og ikke kun overleve;-)