Tanker om transplantation

Lige efter brylluppet, begyndte jeg igen at gå til en masse undersøgelser og test, for nu skulle jeg tjekkes for, at finde ud af, om jeg var egnet til at skulle transplanteres. Her skal man undersøges igen på gynækologisk afdeling, kæbekirugisk afdeling, scannes og røngten af hjerte, belastning af hjerte osv osv. Gynækologisk og kæbekirugisk afdeling er for, at tjekke man ikke har bylder, løse plomber eller cellleforandringer eller lign, som vil kunne udvikle sig når man får imundæmpende medicin efter transplantationen.
Alt så fin ud og jeg blev godkendt. Jeg havde dog lidt bekymringer iforhold til, at jeg før havde fået konstateret celleforandringer og om jeg skulle have en hpv vaccine. Men den kan man jo ikke få gratis når man er over 27 (tror jeg det) og den koster rigtig mange penge. Min læge på nyreafdelingen sagde også, at det slet ikke var sikkert at den ville virke på mig, da jeg jo er nyresyg og i dialyse!! Så nu krydser vi finger for at der ikke sker noget... Men jeg vil jævnligt blive holdt øje med og skal også tjekkes på hudafdelingen jævnligt, da der også vil være en forøget risiko for at udvikle kræft, når man får imundæmpende medicin!!

Planen var nu, at der skulle findes en doner. Det bedste ville være, hvis en levende person ville donere en nyrer til mig. Det kunne være familiemedlemmer, venner, naboer osv osv. Det skulle bare være nogle der selv ville og viste hvad de sagde ja til.
Ouh kan ikke formidle kontakten, det skal man selv.
Hvordan gør man lige det??? " hej, jeg er jo nyresyg og skal nu transplanteres - kunne du tænke dig at give mig din ene nyrer??" Det kunne jeg ikke... Vennerne har jo alle små børn, hvad nu hvis de selv skal bruge en nyrer en dag??
Jeg fik nogle brochurer med hjem om det at være organ donor og dem havde jeg liggende længe og kigge på... Mine forældre sagde de gerne ville se om de kunne bruges, og min mand ville også gerne. Ham valgte min læge dog fra til at starte med, da vores søn så skulle forholde sig til to sengeliggende forældre.
I november 2012 var mine forældre, min lillebror og min mand og jeg så til en samtale med min læge og en sygeplejeske, hvor hele transplantations forløbet blev gennemgået, hvilke undersøgelser der skulle til inden en evt donor kunne vælges osv.
Tilsidst skulle dem der havde lyst til at være evt donor skrive under på, at de ville undersøges og testes. Mine forældre og lillebror skrev alle under.
Det var meget svært, at se dem gøre det. Indtil videre havde det jo kun gået ud over mig og handlet om mig. Nu skulle andre pludselig til igennem en masse test og undersøgelser og måske give en nyre fra sig for at jeg skulle få et rimeligt liv igen!!
 Det er virkelig svært at sætte ord på!
I december måned 2012 var vi alle inde og få taget blodprøver der skulle sendes til århus og vævstestes - for at se om der var nogle af dem der passet bedst til mig.