Ved skolernes idrætsdag 2010 tog jeg med min søn i skole og var med til at gå. Han løb i forvejen og jeg gik... Jeg nød at solen skinnede og at jeg følte at energien var begyndt at vende tilbage, jeg nød at kunne lave noget sammen med min søn og at jeg snart skulle tilbage til mit job som pædagog, som jeg jo havde forladt meget pludseligt pga. sygdommen.
Men det skulle jeg ikke have mulighed for at nyde ret længe, for allerede samme aften fik jeg feber igen! Dog var det ikke så højt denne gang, men feber var nu blevet lig med noget virkelig skidt!!
Efter en del blodprøver og snak med ouh endte det med at jeg igen skulle indlægges.
Denne gang varede det en uges tid og igen skulle der laves en biopsi.
Biopsien viste, at nyrerne igen havde taget et dyk ned og nu skulle vi igang med den skrappe behandling.
Den bestod igen af store doser binyrebarkhormon og en form for kræft medicin der hedder Sendoxan.
Hvis jeg synes jeg havde det skidt første gang blev det denne gang rigtig slemt. Jeg tog så meget på, at mine leder gjorde ondt, fik så meget vand i kroppen at jeg fik store poser under øjnene og at mine øjenlåg blev så tunge af væske, at jeg snart ikke kunne kigge ud af øjnene, mine ben var tykke af vand. Min hud var tør og kløede, jeg tabte store mængder hår - afløbet blev næsten stoppet hver gang jeg var i bad. (Heldigvis havde jeg meget tykt hår, så umiddelbart kunne andre ikke se det - men hestehalen var halv tykkelse til sidst). Derudover mistede jeg nogle af mine øjenvipper og fik ingen hår på benene... Men det var så ok:-)
Jeg var selv sagt endnu mere træt end før, og den energi der så småt havde været på vej tilbage var fuldstændig væk igen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Det ville være skønt med en kommentar:-)