2. Behandling opgives

Som overskriften næsten siger, så virkede sendoxanen ikke!
Efter et par måneder, hvor jeg fysisk og psykisk havde de rigtig skidt vurderede lægerne, at behandlingen ikke virkede som ønsket og derfor startede jeg nedtrapning igen.
Langsomt begyndte jeg at ligne mig selv og fik det bedre - men det varede ikke længe, da mine nyrer nu var så dårlige at kroppen begyndte at reagere på dette.
Pludselig fandt jeg ud af, hvad det betyder at have nogle nyrer der ikke virkede!
Når nyrerne ikke virker mere, så kan affaldstofferne i kroppen ikke renses ud af kroppen og vil blive ophobet i kroppen. Derfor fik jeg igen lidt væske i kroppen, huden begyndte at klø, appetitten røg og det jeg kunne spise smagte dårligt - selv vand havde en meget mærkelig smag, lidt metallic.
Derudover var jeg virkelig træt - træt er det mest beskrivende ord for at være nyresyg!
Nogle dage sov jeg bare væk. Min søn kom ned og sagde farvel når han skulle i skole og så kunne jeg nemt sove næsten til middag. Måske blev der så lige taget et bad, sat vasketøj over og spist lidt og så lagde jeg mig på sofaen, hvor jeg måske lukkede øjnene igen. Omkring kl 14 hentede jeg eller min mor min søn og så blev der lavet lektier, læst, puttet og måske leget lidt - nogle dage blev der nok set noget tv eller spillet på I pad! Omkring kl 17 kom min kæreste hjem og så tog han over, enten legede han med vores søn eller lavede aftensmad eller gjorde begge ting. Nogle dage nåede jeg at falde i søvn på sofaen inden min søn skulle i seng kl ca. 19. Dette er selvsagt ikke sådan jeg havde forestillet mig mit liv skulle se ud. Og det var heller sådan mit billede var af, hvordan jeg skulle være mor!
Det var utroligt hårdt og man prøvede bare at give så meget man kunne og håbede at det var godt nok!