Vær sød at ligge en kommentar - hvad var det der gjorde i kiggede forbi??

søndag den 30. juni 2013

Så gik der næsten en uge!

Jo bedre jeg får det - jo mere travlt får jeg! Indtil videre har jeg mest brugt energien på det huslige og haven - 2 ting som jeg nyder!
Jeg har fået bagt pølsehorn som sønnen skal have med i madpakken til fodboldskolen i næste uge! Derudover har jeg også fået bagt kage til weekendens fodboldturnering i Kerteminde. Det blev til drømmekage, bagt i muffins forme, nemt og lækkert. Der blev også til fryseren så der lige er til feriens små ture.

Weekenden blev som sagt brugt på Kerteminde cup, hvor drengene vandt alle deres kampe og derved også den store pokal!


En kæmpe oplevelse for drengene (og deres forældre) 
Pokalen blev overrakt med røg, højt musik og børnechampagne - sikke en oplevelse!

Vejret var ikke det bedste fredag og lørdag og derfor var påklædningen varmt tøj og regntøj.


Ud over fodbold blev der også tid til at komme i haven om eftermiddagen. Lørdag fik vi klippet hæk og ordnet lidt bede og søndag blev der slået græs og ordnet de sidste bede!


Har også nydt vores lille æbletræ vi fik af vores søn i bryllupsgave. Træet hedder Fredrik og det bærer lige nu 3 små æbler - håber de holder for så er der jo lige en til hver i vores lille familie:-)

Så skønt at kunne flere ting på en dag igen. Jeg presser den nok lidt for meget for jeg har været så træt om aftenen, men alligevel på den tilfredsstillende måde, hvor det ikke gør helt så meget, at man bliver nød til at gå tidligt i seng.

I næste uge skal jeg til tjek mandag og have fjernet sting fra modermærket der blev fjernet, der skal tages en blodprøve i løbet af ugen og fredag skal jeg på hudafdelingen og have svar på, om der var noget i mit modermærke - men det er jo selvfølgelig ikke!!!!!!




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det ville være skønt med en kommentar:-)