Vær sød at ligge en kommentar - hvad var det der gjorde i kiggede forbi??

fredag den 5. juli 2013

Svar fra hudafdelingen

I denne uge har Frederik været på fodboldskole! Sikke han har nydt det. Der er blevet leget og hygget og selvfølgelig spillet en masse fodbold. Idag sluttede de af med vandkamp, hvor de forskellige hold skiftedes til at spille med trænerne, og resten skød med vand.



Da Frederik kom hjem og var i bad, blev der sunget en hjemmelavet sang om, hvor meget han elsker fodbold;-)

Først på ugen fik jeg taget blodprøver og var til kontrol på nyreafdelingen og alt går så godt, at vi nu kun skal ses hver 14 dag, dog skal jeg i den tid aflevere 2 blodprøver! Det er dejligt, at få lidt længere line.
Idag har jeg været inde på hudafdelingen og få svar på det modermærke jeg fik fjernet for et par uger siden. Alt var fint og der var ikke noget farligt ved det. Må sige, at det regnede jeg heller ikke med der var og var mærkeligt nok så afslappet med det, at jeg ville have fået et kæmpe Chok, hvis de havde sagt noget andet!! Men jeg kunne bare ikke rumme mere - så det var som om jeg bare lukkede af.

Jeg nyder virkelig, at have mere energi og jeg sover faktisk ikke mere i løbet af dagen. Folk siger også de kan mærke og se en forskel og det er jo dejligt, at man også udstråler at man nu har det godt. Må dog sige, at når folk spørger til mig, så siger jeg jo selvfølgelig også jeg har det godt, men dog med den side kommentar om, at "nu må vi se" og " lige nu er lægerne tilfredse". Jeg kan mærke jeg simpelthen har svært ved helt at tro på det og vænne mig til at jeg er ved at få mit liv tilbage!! Jeg ved jo ikke hvor længe det fortsætter og derfor knokler jeg nok også lidt for meget med hus og have - ting jeg nyder og ikke har kunnet gøre andet end i etapper de sidste mange år.
Psykisk kommer det til at tage længere tid at komme sig efter den her oplevelse end det fysisk kommer til at tage!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det ville være skønt med en kommentar:-)