Vær sød at ligge en kommentar - hvad var det der gjorde i kiggede forbi??

torsdag den 6. juni 2013

Er nyren ved at blive afstødt?!


Kan i huske at jeg skrev, at nu håbede jeg ikke at de ringede fra ouh om onsdagen da vi havde fri og havde planlagt at tage på tur??
Det gjorde de jo selvfølgelig!! Det var lægen fra hudafdelingen - han havde snakket med en ældre kollega og han havde set billedet af modermærket på ryggen. Pga den risiko jeg er i, mente han at vi ikke skulle tage nogle chancer og derfor vil de fjerne den hurtigst muligt!!
Så nu kan jeg vente på en indkaldelse på det!!
Har meget svært ved, at forholde mig til, at der er en risiko for at jeg ikke vil kunne lide det resultat jeg kan få!! Jeg tror simpelthen ikke der er plads til flere dårlige nyheder!

Idag har jeg igen brugt dagen på ouh. Denne gang var det for, at få fjernet de sidste slanger i mig. Først skulle det kateter der var i nyren fjernes! Det fjernes vha en kikkert der føres op ad urin vejen! Siger næsten sig selv at det ikke er så fedt!
Bagefter skulle dialyseslangen opereres ud. Det foregår ved lokal bedøvelse. Jeg kan stadig tydligt huske hvordan det var at få den lagt... Og det var jeg mildt sagt ikke særlig god til. De bedøver, så det gør egentlig ikke ondt, men du kan mærke alt hvad de gør og det er meget underligt at mærke de roder rundt inde i en! Det var jeg så lidt mere forberedt på denne gang og de sagde det gik hurtigere at få den ud (ca en halv time). Men lige så snart jeg lå der begyndte jeg at ryste og syntes bare det hele var noget lort - for at sige det så pænt som muligt.
Det er virkelig en mærkelig fornemmelse at mærke dem hive i slangen for at få den fri efter 1,5 år i min mave!
Smerterne efter var ikke lige så slemt som da jeg fik den lagt, men jeg var helt færdig bagefter og fik sovet lidt. Inden vi skulle hjem ventede vi lige på blodprøve svarene som jeg havde fået lavet om morgenen! Det var for at slippe for at skulle til kontrol imorgen fredag.
Desværre gik det ikke som planlagt - de ville ikke udskrive mig, men jeg fik lov til at tage hjem på orlov!
Mit nyrertal var steget igen fra 107 til nu 122!!! Og det er de ikke helt tilfreds med. Det kan være første tegn på afstødning af nyren, så de tager ingen chancer! Så imorgen skal jeg møde fastende i fald de vælger at lave en biopsi.
Jeg magter snart ikke mere modgang - nu skal det bare virke det hele. Nu skal det ikke til at gå skidt - jeg har for pokker lige fået fjernet min dialyse slange!!!!
De siger der er rigtig gode metoder hvis det er nyren der er ved at blive afstødt.
Her til aften ringede lægen igen og sagde de havde fået svaret på hvordan tallene så ud i forhold til niveuet på mit immundæmpende medicin. Det viste jeg fik for meget så nu skal jeg tage lidt mindre i aften og så må vi se i morgen om det "bare" er det der skal reguleres. Så alle gode tanker og ønsker om det er det modtages med kyshånd;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det ville være skønt med en kommentar:-)