Gode og dårlige dage

Alt ting går stadig godt og jeg bliver mere og mere mobil! Igår kørte jeg selv bil for første gang og det er skønt med den frihed. Jeg hentede selv min søn efter skole og idag tog jeg ham selv med til kamp. Jeg begynder at føle at jeg kan hjælpe til igen. Jeg har ikke så ondt mere og kan nu sove i egen seng (sov de første par dage i sofaen med puder i ryggen). Jeg kan ligge på begge sider at sove - hvilket gør jeg sover meget bedre om natten. 

Lægerne er stadig tilfreds med mig, dog er mit cretanin tal steget lidt (106) og der kan godt bekymre mig! Lægerne siger det er almindeligt at tallet stiger lidt når man kommer hjem og begynder at spise normalt igen.

Jeg slapper ikke helt af og har svært ved at tro på alt går godt... Ved ikke hvor lang tid jeg vil have det sådan. Der er jo stadig mange ting der kan gå galt - så lige nu lever jeg en dag af gangen og glæder mig over, at være kommet godt igennem endnu en dag!

Umiddelbart kan man jo få indtrykket af, at det bare er skønt og nemt at komme hjem. Det er det absolut også, men det er kun en side af sagen!!

Det er også hårdt - meget hårdt!! Jeg har haft meget ondt og føler ikke jeg slår til. Jeg har ikke kunnet bøje mig ned og må ikke løfte over 5 kilo!! Det sætter utroligt mange begrænsninger!! Nu kan jeg rimeligt bøje mig ned og kan nu tømme opvaskemaskinen og sætte vasketøj over og ordne vasketøj... Men en maskinefuld vådt tøj vejer over fem kilo, så jeg må tage lidt af gangen og det tager tid!! Men det er rart at føle man gør lidt nytte!

Nu havde manden ellers lige lært at vaske tøj - så måske skulle jeg bare have ladet ham gøre det;-)

Det er svært at være vant til bare at klare tingene selv og nu bare se på at der trænger til at blive ryddet op, gøre badeværelset rent eller gå ned at handle. Nu skal man bede manden om det og det kan godt være svært! Vi har forskellige grænser for hvornår der trænger til at blive ryddet op og hvornår hvad skal gøres:-)

Derfor prøver jeg også at gøre så meget som muligt selv, men der vil de næste to måneder blive mange prøvelser!

Igår kunne vi fejre, at vi dog med alt vores modgang har kommet sammen i 11 år❤ Det fejrede vi med, at tage ud at spise - det var skønt at tage ud sammen igen som vores lille familie.