Vær sød at ligge en kommentar - hvad var det der gjorde i kiggede forbi??

fredag den 16. august 2013

Første løbetur på 3 år



For en måned siden var det ok igen at begynde at løbe. Da jeg jo ikke har løbet de sidste 3 år og kroppen mildt sagt ikke er blevet motioneret noget særligt har jeg den sidste måned "varmet" op med gåture.
Idag skulle det så være - løbeskoene blev støvet af og løbetøjet fundet frem.
Kunne mildt sagt godt mærke der var kommet en del flere kilo på siden sidst - tøjet sad ikke som jeg husker!!
Nå men afsted kom jeg. Jeg startede med at gå i rask tempo og så skulle der løbes og det varede så ca et halvt minut!!! Kroppen syntes det var ren tortur og jeg syntes pludselig der er lang vej tilbage til, at få kroppen i form igen. Men jeg kom igennem de 4 kilometer, med skiftevis frisk gang og løb! 
Selvom det var hårdt var det også SÅ skønt!! Vildt pludselig at gøre noget jeg ikke har orket eller kunnet de sidste mange år!

Efter så lang tid med sygdom, som virkelig har påvirket kroppen kunne man virkelig ønske, at der var et tilbud om at få hjælp til at komme i form igen.
Selvfølgelig er der meget man kan gøre selv, som at gå, cykle og løbe, men mange af mine muskler er forsvundet og det kunne være rart at kombinere motionen med noget styrketræning i et motionscenter, hvor der er professionelle der kan hjælpe og guide en til at gøre det på den rigtig måde!
Man kunne jo betale selv, men efter flere år på sygedagpenge er der ikke rigtig økonomi til dette.

Så nu starter jeg med det jeg kan selv og så må jeg se hvordan det går!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det ville være skønt med en kommentar:-)