Vær sød at ligge en kommentar - hvad var det der gjorde i kiggede forbi??

torsdag den 15. maj 2014

1 år efter


I går var det den 14 maj - det betød at det var et år siden, at jeg blev transplanteret og fik en nyre af min far.
Igår knoklede jeg på arbejde og var først hjemme ca kl 20.00 efter et personale møde. For et år siden lå jeg i en seng hele dagen og var først oppe på nyre afdelingen kl ca 20.00 efter operationen.
To vidt forskellige dage, men med kun et år imellem!
1 års fødselsdag med min nyre - et år hvor jeg føler jeg har fået livet tilbage. Hvor føler mig rask og fuld af energi. Hvor jeg kan være Mor. Hvor jeg kan klare alt det jeg kunne før jeg blev syg.
Jeg har været heldig, at komme i et halvt års praktik i en vuggestue og er nu i et 7 ugers vikariat på en børnehavegruppe i samme hus. Det mest frustrerende er, at jeg ikke har fået noget fast arbejde igen og at det er meget svært at finde!
Det er det sidste, som jeg virkelig mangler for at være helt "normal" igen.
Det er svært at forklare - men det var vildt hårdt, at miste sit arbejde pga sygdommen. Det er bare en meget stor del af hvem man er.
Så jeg håber så meget at det snart kommer og så ville det også betyde meget at være økonomisk sikret.

søndag den 26. januar 2014

Weekend ophold

 

Endelig fik vi brugt det gavekort vi fik i bryllupsgave for over et år siden.
Gavekortet var til "Small Danish hotels" og valget faldt på "Hjertinge badehotel" ved Esbjerg.
Det var et skønt sted helt ned til vandet med de skønneste omgivelser.
















torsdag den 23. januar 2014

Julen 2013


Ja, der gik lige lidt lang tid siden jeg sidst har skrevet her, men her er lidt billeder fra vores dejlige jul. En jul, hvor jeg for første gang i flere år var rask - eller i hvertfald så frisk så jeg kunne nyde det hele.

#1 Der blev tid til, at tage ind til byen i Odense og se julepynten.
#2 Der blev julepynten på den stille og rolige måde;-) En enkelt lille sød nisse imellem juletræerne.
#3 Mine forældre inviterede os i teateret og se juleforstillingen, som i år var "jul i gammelby"
#4 juletræet blev pyntet d. 23 december med ild i pejsen.
#5 Julebordet blev pyntet - og så var vi ved at være klar til at holde julen for vores forældre og min lillebror for 8. år.
#6 Årets adventsstage blev en kobberstage, pyntet med kristtjørn fra haven og store flettede stjerner af gammelt nodepapir
#7 Da julen var slut fik juletræet nyt liv på terrassen og blev pyntet med pigion æbler